Aarhus-oplandet: at fastholde de tilflyttere I tiltrækker

Aarhus Kommune er rundet 375.000 indbyggere og vokser fortsat. Selve byen tegner sig for godt 305.000 af dem, og resten bor i en ring af landsbyer og oplandssamfund uden for ringvejen. Det er her, en familie kan få plads, have og et lokalt fællesskab med kort vej til centrum. Spørgsmålet for et fællesråd er sjældent, om byen kan tiltrække folk. Det er, om den kan få dem til at blive.

Hvorfor oplandet trækker

Boligøkonomien taler for sig selv. I Aarhus Kommune ligger kvadratmeterprisen på bolig omkring 30.000 kr., og priserne er steget knap 8 procent på et år. I en oplandsby som Malling udbydes villaer derimod til omkring 22.000 kr. pr. kvadratmeter, hvilket lander en typisk villa et godt stykke under det, samme hus koster tættere på bymidten. Det er den forskel, der får en pendlerfamilie til at kigge mod syd og vest.

Prisen er det, der får folk til at kigge. Det, der får dem til at blive boende, er noget andet.

Byerne i oplandet, og hvordan man faktisk kommer ind til byen

Transport er det første en pendlerfamilie tjekker, og her er det værd at være præcis, fordi forkerte oplysninger på en tilflytterside koster troværdighed med det samme.

• Lystrup og Risskov: nord for byen, betjent af letbanen og fremhævet som blandt de mest pendlervenlige forstæder.
• Mårslet: syd for byen og en af de oplandsbyer, letbanen rent faktisk kører til.
• Malling og Beder: sydlige byer med strand og landsbyfølelse, og med de boligpriser der får familier til at flytte ud.
• Solbjerg: voksende by, men uden letbane. Den betjenes af bus (linje 17, omkring 34 minutter til centrum i timedrift). Det skal stå rigtigt, hvis siden skal tages alvorligt.
• Harlev og Sabro: familiebyer mod vest med egne skoler, foreningsliv og tæt på skov.
• Tilst og Brabrand: byudvikling og natur ved Brabrand Sø, tæt på ringvejen.

Aarhus har allerede sat penge bag oplandet

De fleste fællesråd, jeg taler med, ved ikke, hvor konkret kommunen faktisk har bundet sig. Aarhus har et Oplandsudvalg, der har leveret otte anbefalinger om bl.a. infrastruktur, kultur og fritid, kommunikation og koblingen mellem fællesråd og byråd. Bag anbefalingerne ligger en Oplandspulje på 4,77 mio. kr. om året i perioden 2025 til 2033, som dækker 19 fritliggende lokalsamfund uden for ringvejen og udmøntes sammen med fællesrådene.

Pointen for jer: puljen kan søges til netop de bosætnings- og fællesskabstiltag, der holder på folk. En tilflytterindsats i en Aarhus-oplandsby står ikke alene med hatten i hånden. Der er en kommunal ramme og et budget at koble sig på, hvis fællesrådet ved, hvordan man bruger det.

Det, ingen brochure løser

Forskningen på området er ubehageligt klar. En stor del af de tilflyttere, der kommer til danske yderkommuner, flytter igen inden for kort tid, og den vigtigste årsag er hverken jobbet eller huset. Det er manglende social integration. Helle Nørgaards undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi 2010) peger på, at de kommuner, der lykkes med at fastholde folk, er dem, der arbejder aktivt og vedvarende med at få nye beboere ind i fællesskabet, ikke kun med at vise byen frem.

For et fællesråd betyder det, at en tilflytterhjemmeside aldrig kan stå alene. Siden er det sted, hvor en familie første gang danner sig et indtryk og fjerner tvivl. Bagved skal der ligge en velkomst og en måde at få nye ansigter med i foreningslivet, så det ikke afhænger af, om naboen tilfældigt inviterer dem med.

Eksempler, der virker andre steder, behøver ikke være dyre. I Ringkøbing-Skjern holder Klub Eksiljyder kontakt til folk, der er flyttet, og minder dem om vejen hjem. På Sejerø fortæller beboerportrætter den ærlige version af, hvordan livet er, så ingen flytter ud på en illusion. Det afgørende er ikke selve kampagnen. Det afgørende er, at indsatsen kører konsekvent over år.

Hvem siden skal tale til

Pendlerfamilien er den pragmatiske målgruppe i Aarhus-oplandet. De har besluttet sig for bedre bolig og mere natur, men de beholder jobbet inde i byen. Til dem skal en tilflytterside levere tre håndfaste ting: pålidelig information om transport (afstande, letbane eller bus, motorvej), boliger med have, og en skole de tør sende deres barn i. Det visuelle skal være troværdigt frem for poleret. Målet er at fjerne tvivl, ikke at sælge en drøm, de ikke kan genkende, når de først er flyttet ind.

Læs også

• Bosætning i Østjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?