Flytte til Ikast-Brande: erhvervskraft og fastholdelse

Ikast-Brande hører til de midtjyske kommuner, hvor erhvervslivet trækker det tunge læs. Brande huser hovedkontoret for modekoncernen Bestseller med omkring 1.500 medarbejdere på Fredskovvej, og rundt om ligger tekstil-, logistik- og produktionsvirksomheder, der har gjort egnen til et reelt jobcenter. Det er ikke en kommune, der kæmper med affolkning. Befolkningsprognosen peger på omkring 43.000 indbyggere ved indgangen til 2026, og kurven peger opad.

Derfor er den interessante udfordring her en anden end i de klassiske yderområder. Spørgsmålet er ikke, om folk flytter til. Det gør de. Spørgsmålet er, om de bliver boende.

Hvad egnen har at byde på

Boligpriserne er lavere end i nabokommunerne. En villa kostede i begyndelsen af 2025 omkring 9.200 til 9.700 kr. pr. kvadratmeter, hvilket for en typisk bolig på 130 kvadratmeter lander omkring 1,2 mio. kr. Til sammenligning lå Herning klart højere. For en børnefamilie, der pendler den korte vej til Herning, betyder det rigtig mange kvadratmeter for pengene.

Geografien hjælper. Der er 11 til 14 km til Herning, hvor FC Midtjylland spiller på MCH Arena, og Billund Lufthavn ligger i køreafstand sydpå. Foreningslivet er aktivt i både byerne og landsbyerne som Bording og Nørre Snede.

Kommunen gør allerede meget rigtigt

Det skal siges tydeligt, for det er en sjælden situation i mit arbejde: Ikast-Brande har faktisk en tilflytterindsats, der hænger sammen. Der findes et dedikeret tilflyttersite, flyttilikastbrande.dk, med tilflytterhistorier, byggegrunde og praktisk info. Nye borgere får et velkomstbrev i e-Boks og bliver inviteret til velkomstarrangementer. Dertil har flere af byerne deres egne velkomstpakker: Brande deler gavekort ud, Bording har en pakke til omkring 2.000 kr. i værdi, Isenvad sender en velkomstmappe og en gratis adgang til Festivad afsted, og i Nørre Snede tager biblioteket imod.

Når fundamentet er på plads, ændrer min rolle sig. Så handler det ikke om at bygge noget fra bunden, men om at finde hullerne mellem det digitale og det sociale.

Hvorfor velkomstpakken ikke er nok i sig selv

Forskningen i bosætning er ret entydig på ét punkt. Helle Nørgaard og kolleger viste i SBi-rapporten fra 2010 om tilflyttere til danske yderområder, at det afgørende for, om folk bliver, er den sociale integration, ikke jobbet og ikke boligen. En del flytter retur allerede inden for det første år, og den væsentligste forklaring er, at de aldrig kom rigtigt ind i fællesskabet.

Et gavekort og et velkomstbrev får en familie godt fra start, men de skaber ikke i sig selv de relationer, der holder en familie fast, når de første måneders nyhed er gået af. Der er forskel på at blive budt velkommen og på at blive en del af noget. Den forskel er hele opgaven.

To greb, der bygger relationer

Når jeg kortlægger en egn som denne, kigger jeg efter modeller, der binder den nye borger til konkrete mennesker, ikke kun til en hjemmeside.

Et tilflytterkorps. I Lem ved Ringkøbing har frivillige organiseret sig i et korps, der tager kontakt til nye husstande, viser rundt og introducerer til foreningerne. Det kan en aktiv landsby som Bording eller Nørre Snede gøre uden en stor kasse penge. Det kræver bare nogle få frivillige og en aftale om, hvem der gør hvad, når en flyttebil holder i indkørslen.

Et netværk for udefrakommende. I Sønderborg samler Newcomers Network tilflyttere, der ikke har familie eller barndomsvenner i området, til faste arrangementer. Det rammer netop den gruppe, der ellers er mest tilbøjelig til at flytte igen: den, der kom for jobbet hos en af de store virksomheder og ikke kender en sjæl privat. Med Bestseller og det øvrige erhvervsliv i ryggen er den gruppe stor her.

Den udenlandske arbejdskraft

De lokale virksomheder rekrutterer også ud over landegrænsen, og her er der noget at lære vestpå. Ringkøbing-Skjern har gennem flere år arbejdet målrettet med tyske tilflyttere via et mini-cv-system, hvor interesserede tyskere melder sig og bliver matchet med lokale virksomheder. Omkring 1.900 har tilmeldt sig, antallet af tyske statsborgere i kommunen er steget markant, og tilflytterguiden har været i kontakt med op mod 170 virksomheder. Det er en model, der virker, når kommune og erhvervsliv arbejder sammen om den. For en egn med Ikast-Brandes erhvervstæthed er det værd at se nærmere på.

Det at finde de rigtige tilflyttere og at få dem til at blive er to forskellige discipliner. Min erfaring er, at den anden er den, de fleste undervurderer.

Læs også

• Bosætning i Midtjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?