Flytte til Aabenraa: fjordby med grænsenær profil

Aabenraa ligger ved bunden af fjorden med samme navn, klemt mellem skovklædte skrænter og vandet. Den dansk-tyske historie sidder i bykernen, i sproget og i hverdagen: omkring 2.644 tyske statsborgere kører hver dag over grænsen for at arbejde i kommunen, som dermed er den danske kommune med mest tysk arbejdskraft. Det er en by, hvor grænsen ikke er en barriere, men en del af økonomien.

Hvad trækker folk hertil

Aabenraa Kommune havde 58.405 indbyggere ved indgangen til 2026, et tal der har været svagt faldende de seneste år. Det er værd at tage med, fordi det fortæller noget om opgaven: byen taber ikke folk i stor stil, men den vinder dem heller ikke automatisk. Tilflytning skal arbejdes for.

Boligøkonomisk er der luft i forhold til de store byer. Kvadratmeterprisen lå omkring 8.437 kr. i foråret 2025, og en typisk villa på 130 m2 blev i gennemsnit solgt for cirka 1,1 mio. kr. Det er en helt anden størrelsesorden end Aarhus eller hovedstadsområdet, og det er præcis den forskel, der får en børnefamilie til at overveje Sønderjylland.

Arbejde og uddannelse

Jobgrundlaget er bredere, end mange udefra regner med. Aabenraa Sygehus er den tunge offentlige arbejdsplads, og den offentlige sektor står for knap en tredjedel af beskæftigelsen. På den private side fylder transport og logistik meget, koncentreret i Padborg Transportcenter helt nede ved grænsen. Dertil kommer fødevarer og industri med navne som Kohberg i Bolderslev og et Danfoss-distributionscenter i Rødekro. Danfoss' globale hovedkontor ligger i øvrigt i Nordborg, lige over kommunegrænsen i Sønderborg, og præger hele landsdelen.

For familier med teenagere er campusmiljøet et reelt argument. Aabenraa samler ungdomsuddannelserne tæt: EUC Syd på Stegholt, IBC, Statsskolen, SOSU Syd og det tyske gymnasium for Nordslesvig ligger i gåafstand af hinanden og spiller sammen med bibliotek og Arena Aabenraa.

En ting der ofte overrasker tilflyttere: Aabenraa by har ikke sin egen togstation. Nærmeste station er Rødekro nogle kilometer væk, hvor intercity-togene mod Kolding og Fredericia standser. Skal man pendle med offentlig transport til Kolding, skal man regne med godt en time inklusive bussen til Rødekro. I bil er det knap 40 minutter ad E45. Den forskel mellem bil og kollektiv trafik er værd at være ærlig om over for folk, der overvejer at flytte hertil.

Kommunen gør allerede en hel del

Her adskiller Aabenraa sig fra de fleste byer, jeg skriver om. Aabenraa Kommune har ikke et tomt udgangspunkt. Den har en formel bosætningsstrategi, et dedikeret bosætningsteam, et automatisk velkomstbrev efter tilflytning, et velkomstmøde med borgmesteren og tilflytternetværket "Ny i By" med månedlige aktiviteter som virksomhedsbesøg og caféture. Der ligger en boligguide, tilflytterhistorier og endda et tilflytter-kit til lokale virksomheder. Det er en moden, koordineret indsats, og det skal anerkendes.

Så når jeg taler med lokalråd i kommunen, handler det ikke om at bygge en velkomst fra bunden. Det handler om at koble det enkelte lokalsamfund, landsbyen, foreningen, til den indsats kommunen allerede kører, så en ny familie i Løjt eller Felsted ikke kun får et brev fra rådhuset, men også oplever, at nogen på vejen ved, de er kommet.

Hvor folk forsvinder igen

Det er nemlig dér, det tit smutter. Forskning fra det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut peger på, at en stor del af tilflytterne til danske yderkommuner flytter igen inden for de første år, og at årsagen sjældent er jobbet eller huset. Det er den manglende sociale forankring. Man er flyttet ind, men ikke kommet ind.

Et godt forbillede ligger lige ved siden af. I nabokommunen kører Sønderborg "Newcomers Network", et netværk der samler nye borgere, ofte internationale, og hjælper dem og deres familier med at finde fodfæste socialt og fagligt. I Ringkøbing-Skjern har "Klub Eksiljyder" i årevis holdt kontakten til fraflyttede vestjyder, der senere lokkes hjem. Fælles for dem er, at de behandler integration som noget, der løber over år, ikke som en kampagne der lukker efter et halvt år.

Min rolle er at bygge det digitale lag, der binder det sammen: en bosætningshjemmeside for lokalsamfundet, optimeret til den måde folk faktisk søger på, når de googler "huse til salg", "skoler" eller "flytte til Aabenraa". Sider der svarer ærligt på pendlingstiden, boligpriserne og hverdagen, og som leder den nye familie videre til den velkomst, der allerede findes.

Læs også

• Bosætning i Sønderjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?