Flytte til Sønderjylland

Grænselandet med dansk-tysk kulturarv, marsklandskab og købstæder med karakter. En af Danmarks mest undervurderede bosætningsregioner.

Sønderjylland: grænseland med en fastholdelsesmodel andre kan lære af

Sønderjylland er den eneste del af Danmark, hvor bosætning aldrig kun har handlet om resten af landet. Grænsen til Tyskland ligger få minutter væk, og den trækker mennesker begge veje. Fra 2020 til 2021 steg antallet af tilflyttere fra Tyskland til de fire sønderjyske kommuner med 54 procent, fra 876 til 1.352 personer. Mange nævner det danske skolevæsen, balancen mellem arbejde og familie og nærheden til vandet som grunde til at flytte nordpå. Det giver regionen en tilflytter-vinkel, ingen andre landsdele har på samme måde.

Geografisk spænder området vidt. Mod vest ligger marsken, Vadehavet og Rømø med et landskab og en luft, der er svær at finde andre steder i landet. Mod øst ligger Sønderborg ved Alssund, hvor klimapartnerskabet ProjectZero har sat byen på kurs mod et CO2-neutralt energisystem i 2029, tæt knyttet til Danfoss og den industri, der trækker arbejdskraft til området. To meget forskellige verdener inden for samme landsdel.

Det, jeg finder mest lærerigt her, er fastholdelsen. At tiltrække folk er én ting. At få dem til at blive er noget andet, og det afhænger ifølge SBi-forsker Helle Nørgaard mindre af mursten og mere af synlighed, velkomst og social integration. I Sønderborg gør Newcomers Network netop det: et uformelt netværk, hvor danske og internationale tilflyttere mødes om madklub, dansk café og en tysk Stammtisch. Greb som det er billige at sætte op og gør en målbar forskel. En ny borger, der får et ansigt og en aftale i kalenderen den første måned, falder til. En, der ikke gør, står ofte i et tomt hus igen efter to år. Det er den mekanisme, der afgør, om en kommune vokser eller bare har travlt.