Flytte til Sønderborg: når velkomsten er sat i system

Sønderborg har vendt en udvikling, som de fleste yderkommuner kun drømmer om. Efter næsten et årti med faldende befolkningstal stod der 74.096 borgere i kommunen ved indgangen til 2025, og for første gang i lang tid er kurven knækket svagt opad. Tilvæksten er beskeden, omkring hundrede borgere på et år, og den hviler i høj grad på tilflyttende studerende og en bevidst bosætningsindsats. Det interessante for et lokalråd er ikke det lille plus i sig selv. Det er, hvordan Sønderborg har grebet arbejdet an.

Byen ved sundet

Sønderborg ligger på Als med Als Sund tværs gennem byen og slottet som vartegn. Danfoss er stadig egnens erhvervsmotor med hovedsæde i Nordborg, og SDU's campus på Alsion gør universitetsmiljøet usædvanligt internationalt: mere end hver anden studerende har baggrund uden for Danmark, og en stor del af undervisningen foregår på engelsk. Hertil kommer ProjectZero, kommunens plan om at gøre området CO2-neutralt senest i 2029. Udledningen er allerede reduceret med over halvdelen siden 2007. Det er en konkret målsætning med en konkret deadline, ikke en sætning på en plakat, og den trækker en bestemt type tilflytter til.

Hvor folk bosætter sig

• Sønderborg by: slot, sund, universitet og kort afstand til Danfoss.
• Nordborg: Danfoss-byen i nord med et internationalt præg.
• Augustenborg: slotsby med have og roligt tempo.
• Gråsten: kendt for den kongelige sommerresidens og naturen omkring.
• Broager, Guderup og Dybbøl: mindre byer med historisk tyngde og plads.

Et forbehold om beliggenheden

Det er værd at være ærlig om afstandene. Sønderborg ligger langt fra E45 og motorvejsnettet, og selv om InterCityLyn for nylig har skåret rejsetiden til København ned til cirka tre en halv time, er det ikke en by, man pendler dagligt fra til arbejde i en større by udenfor egnen. Det betyder noget for, hvem byen passer til. De tilflyttere, der bliver, er typisk dem, der har deres hverdag forankret på egnen: et job hos Danfoss eller i de virksomheder, der lever af koncernen, en plads på universitetet, eller en familie, der bevidst søger plads og lavere boligpriser frem for nærhed til en storby. Skriver et lokalråd om bosætning her, vinder det intet på at love nem pendling. Det vinder på at vise det liv, der faktisk leves på Als.

Hvorfor de fleste tilflyttere rejser igen

Det centrale problem for landdistrikterne er ikke at få folk til at flytte hertil. Det er at få dem til at blive. Forskningen på området peger på, at en stor del af de tilflyttere, der kommer til yderkommunerne, rejser igen inden for de første par år, og at den tungeste forklaring sjældent er hverken job eller bolig. Den er manglende social tilknytning. Mennesker bliver, hvor de kender nogen. En tilflytterhjemmeside kan gøre en familie nysgerrig nok til at komme på besøg og måske flytte ind. Den kan ikke i sig selv sørge for, at familien stadig er der efter halvandet år.

Det er præcis her, Sønderborg skiller sig ud, og hvorfor kommunen er værd at studere for et lokalråd hvor som helst i landet.

Sådan har Sønderborg sat velkomsten i system

I stedet for en enkelt kampagne kører Sønderborg flere indsatser, der griber ind i hinanden. Kernen er Newcomers Network, et uformelt netværk for både danske og internationale tilflyttere, der mødes flere gange om måneden. Programmet er konkret og bredt: bowling, sejlture, yoga, en foodclub, restaurantmøder, en tysk Stammtisch og samtalegruppen Dansk Café for dem, der vil øve sproget. Det er noget, man møder fysisk op til, hvor man kan komme til at kende et ansigt, frem for endnu et nyhedsbrev i indbakken.

Oven på netværket lægger kommunen en årlig Tilflytter-Brunch for alle, der er flyttet til de seneste to år. I 2025 lå den på Hotel Sønderborg Strand en lørdag i maj, og formålet er at give nye borgere et første netværk og en introduktion til kultur- og fritidslivet. Der findes en samlet tilflytterfolder for hele kommunen og en officiel kontakt, newcomer@sonderborg.dk, så vejen ind er let at finde. Fire elementer, der trækker i samme retning: synlighed, en håndgribelig velkomst og en social ramme, der holder ved over tid.

Det dyre er ikke at sætte sådan noget op. Det dyre er at lade være, fordi tilflyttere, der ikke finder fodfæste, flytter videre og tager både skattekroner og fortælling med sig. Sønderborg viser, at en velkomst kan organiseres, gentages og holdes i gang år efter år, og at det er den vedholdenhed, ikke den enkelte kampagne, der gør forskellen.

Læs også

• Bosætning i Sønderjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?