Hvor ligger Horsens? Vækstbyen tæt på 100.000 indbyggere

Horsens er på vej mod en milepæl. I andet kvartal 2026 boede der 98.912 mennesker i kommunen, og tilvæksten fortsætter. Selve byen rundede 65.000 indbyggere og overhalede Randers, så Horsens nu er Danmarks sjettestørste by. Den placering er hentet over de senere år, og det siger noget om en kommune, der har fundet en retning og holder fast i den.

Hvor ligger Horsens?

Horsens ligger i Østjylland i bunden af Horsens Fjord, cirka 47 kilometer sydvest for Aarhus og 30 kilometer nordøst for Vejle. Byen ligger ved E45 og på jernbanen mellem Aarhus og Fredericia. Kommunen dækker 520 km² og strækker sig mod vest ind i landet til Brædstrup.

Horsens Kommune havde 98.806 indbyggere 1. januar 2026. Det er 11.070 flere end i 2016, en vækst på 12,6 procent og mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet. Selve Horsens by har 65.037 indbyggere og gik i 2026 forbi Randers som Danmarks sjettestørste by. I kommunen følger Brædstrup med 3.917, Lund med 3.317 og Egebjerg med 3.263.

Indbygger- og arealtal: Danmarks Statistik, FOLK1A, BY1 og ARE207, 1. januar 2026 ↗. Afstande er målt ad vej og afrundet. Se Horsens Kommune i tabellen over alle 98 kommuner, eller alle 18 byer i kommunen.

En by der har skiftet identitet

Horsens var industriby, og den arv kan stadig mærkes i bymidten og langs havnen. FÆNGSLET er i dag et nationalt kulturcenter, der trækker tusindvis af gæster, og VIA University College har en campus med omkring 4.000 studerende fordelt på en række mellemlange uddannelser. Et campusmiljø af den størrelse holder unge mennesker i byen og giver et erhvervsliv adgang til kvalificeret arbejdskraft tæt på.

Arbejdspladserne er der. Regionshospitalet Horsens og kommunen selv er de tunge offentlige arbejdsgivere med omkring 1.500 ansatte på hospitalet. På den private side finder du Danish Crowns slagteri ved Gedved, Reitangruppen og REMA 1000 med dansk hovedsæde og distributionscenter i området, HusCompagniet, Nissens og Schur. Industri, handel og service udgør tilsammen omkring 56 procent af beskæftigelsen. Det er en bred base, ikke afhængig af en enkelt virksomhed.

Oplandet er der, hvor hele forskellen ligger

Væksten i bytallet fortæller ikke hele historien. Rundt om Horsens by ligger en række mindre samfund, som tilflytterne lige så godt kunne ende i, hvis de bliver set:

• Brædstrup fungerer som sin egen by med skole, handel og natur tæt på.
• Østbirk, Gedved og Lund har skoler og foreningsliv og ligger inden for pendlerafstand.
• Søvind og Hatting har nye boligområder og er oplagte for familier, der vil bo lidt uden for byen.

For et lokalråd i en af disse byer er pointen den samme: en familie, der søger på "hus til salg Horsens", finder ikke automatisk vej til Østbirk eller Søvind. Det skal indholdet på nettet hjælpe dem med.

Horsens har allerede et stærkt fundament at bygge videre på

Det gør Horsens interessant for et lokalråd i oplandet. Kommunen har en dedikeret bosætningsindsats under navnet "Her finder du hjem" med en navngiven bosætningskonsulent, og indsatsen er bygget op om temaer som børneliv, natur, bolig, kultur, fritid og job. Over de seneste ti år er der i gennemsnit kommet omkring 1.000 nye horsensianere til om året. Det placerer Horsens blandt landets stærkeste bosætningskommuner.

Der findes også en konkret pulje på 100.000 kr. om året, som foreninger, lokalråd og lokale aktører kan søge til velkomstarrangementer, rundvisninger, gåture og materiale. Det er penge, der ligger og venter på et lokalråd med en plan. Hvis I sidder i Østbirk eller Brædstrup, er det det første, jeg ville kigge på, for det betyder, at I ikke skal finde hele finansieringen selv.

Hvorfor det at tiltrække ikke er nok

En tilflytter, der flytter til kommunen, er ikke det samme som en tilflytter, der bliver. Forskning i bosætning i danske yderområder peger på, at en stor del af de nye flytter igen relativt hurtigt, og at en mulig årsag er, at de aldrig kom rigtigt ind i lokalsamfundet.

For Horsens-oplandet betyder det, at den kommunale tilflytterside og puljen er værktøjer, ikke en løsning i sig selv. En hjemmeside skaffer synlighed. Den får ingen til at føle sig hjemme. Det kræver, at nogen lokalt tager imod og holder fast i kontakten ud over den første uge.

To måder andre har grebet det an på

Du behøver ikke opfinde modellen selv. I Ringkøbing-Skjern samler Klub Eksilvestjyder folk med rødder i området, så de holder en forbindelse, der kan trække dem tilbage senere. Det er synlighed bygget på relationer frem for annoncer. I Klitmøller i Thy laver man en velkomstpakke, hvor nye beboere får et håndgribeligt møde med stedet og de mennesker, der allerede bor der.

Det fælles træk er, at indsatsen kører over år og ikke er en kampagne, der løber tør efter et halvt år. Ingen af modellerne koster meget at sætte op. De koster vedholdenhed. Det er præcis dér, et lokalråd har en fordel, en kommune ikke har: I er der hele tiden, og I kender naboerne.

Læs også

• Bosætning i Østjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?