Flytte til Odder: pendlerbyen der allerede gør det rigtigt

Odder ligger 20 kilometer syd for Aarhus med kystlinje mod Kattegat, færgeforbindelse til Tunø fra Hou og en bymidte hvor du faktisk kan nå at hilse på folk. Det interessante ved Odder er ikke at kommunen er attraktiv. Det er at den allerede har bygget en tilflytter-indsats op, som de fleste lokalråd jeg taler med stadig drømmer om.

En kommune i vækst, ikke en yderkommune

Det er værd at slå fast med det samme, fordi det ændrer strategien. Odder er en bynær pendlerkommune med befolkningsvækst og lav ledighed. Folketallet er steget til omkring 24.400 indbyggere i 2026, og arbejdsløsheden ligger på 2,8 procent. Det er ikke billedet af et område der kæmper for at holde på folk i samme forstand som de klassiske yderkommuner. Det betyder også at den forskning der handler om yderområder ikke uden videre kan overføres her. Til gengæld peger den på noget Odder bør tage alvorligt alligevel.

Pendleren er den vigtigste borger at fastholde

Mere end halvdelen af de erhvervsaktive i Odder pendler ud af kommunen til arbejde, og langt de fleste kører mod Aarhus. Letbanen gør det muligt, men det fortæller også hvem der reelt bosætter sig her: mennesker der vil have plads, natur og en kortere afstand til byen end et liv inde i Aarhus tillader. Lokale arbejdspladser findes, blandt andet System TM, Simpson Strong-Tie i Bovlstrup og Staermose Industry, og den offentlige sektor fylder en god tredjedel af beskæftigelsen. For en tilflytterstrategi er det dog pendleren med små børn der er den centrale figur. Det er den person der googler skoler og huspriser inden de overhovedet har set kommunen.

Hvad forskningen siger om at blive boende

Helle Nørgaards SBi-rapport fra 2010 om tilflyttere fandt at omkring hver femte flyttede igen inden for det første år. Fire ud af fem blev boende. Det afgørende skel mellem dem der blev og dem der rejste handlede sjældent om job eller bolig. Det handlede om hvorvidt de fandt fodfæste socialt. Pointen holder selv i en kommune i vækst: du kan godt tiltrække en børnefamilie med en god skole og en fornuftig kvadratmeterpris, men du fastholder dem først når de kender naboerne og er kommet med i en forening. En tilflytterhjemmeside flytter ingen ind alene. Den åbner en dør, og bag den dør skal der stå nogen.

Odder har allerede gjort hjemmearbejdet

Her bliver Odder interessant som case. Kommunen driver en egen tilflyttersektion på odder.dk med underpunkter som Hvorfor vælge at flytte til Odder, For dig med børn, Lokalområder og Grundsalg, køb og leje af bolig. Der findes en konkret velkomstpakke, en tilflytteræske, som nye borgere kan bede om, og oven i det kører et separat kampagnesite, flyttilodder.dk.

Det er præcis kombinationen forskningen peger på: digital synlighed, et håndgribeligt velkomstmateriale og en familievendt struktur samlet ét sted. Mange kommuner og lokalråd har ét af de tre. Odder har alle tre. Når jeg andre steder fremhæver indsatser som Klub Eksiljyder i Ringkøbing-Skjern eller velkomstpakkerne i Klitmøller og Agger, er det fordi de gør netop det Odder allerede har bygget.

Hvor det stadig kan stramme

At have strukturen er ikke det samme som at lukke hele rejsen. Det svageste led i de fleste indsatser, også de gode, er overgangen fra at en tilflytter har modtaget en æske og læst en side, til at vedkommende rent faktisk møder andre mennesker. Den sociale integration er det stykke der afgør om de fire ud af fem bliver boende, og den lader sig ikke ordne med en hjemmeside.

• Odder by: hovedbyen med gymnasium, handelsliv og kulturhus, og knudepunkt for letbanen
• Hou: havn og færge til Tunø, kystnært og med eget skoledistrikt
• Saksild og Norsminde: kysten mod nord med strand og sommerhusmiljø
• Gylling, Hundslund: landsbyer med skole og foreningsliv, hvor de seks folkeskoledistrikter er fordelt

For et lokalråd i et af de mindre samfund i kommunen er opgaven ikke at gentage det odder.dk allerede gør. Den er at bygge det lag kommunen ikke kan levere oppefra: den lokale forening der inviterer med, naboen der banker på, kontakten der gør at en ny familie i Gylling eller Hou føler sig hjemme efter tre måneder og ikke kun velkommen den første uge.

Læs også

• Bosætning i Østjylland: samlet oversigt over kommunerne
• Velkomstpakke til tilflyttere: hvad bør den indeholde?
• De 5 fejl lokalråd laver i deres bosætningsindsats
• Hvad er en bosætningskonsulent, og har I brug for én?