Virker tilflytterhjemmesider? Det kan forskningen ikke vise

Jeg sælger tilflytterhjemmesider til lokalråd. Den grundigste danske undersøgelse af, hvad kommunerne gør for at tiltrække tilflyttere, kan ikke vise, at hjemmesider skaffer tilflyttere. Den sætning har stået i en rapport siden 2022, og jeg synes, den skal stå på min egen side også.

Her er hele fundet, forbeholdene, og hvad jeg mener, man kan bruge det til.

Undersøgelsen

Rapporten hedder Kommunale indsatser for at tiltrække tilflyttere til land- og yderkommuner og er skrevet af Helle Nørgaard, Aske Egsgaard-Pedersen, Hans Thor Andersen og Elise Stenholt Sørensen for Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet. Den udkom i 2022 som BUILD Rapport 2022:07.

41 land- og yderkommuner deltog. Forskerne kortlagde seks typer indsats: hjemmeside til danske tilflyttere, hjemmeside til udenlandske tilflyttere, bosætningskonsulent, tilflytter- eller prøvebolig, markedsføringskampagner og deltagelse i job- og uddannelsesmesser. Derefter holdt de indsatserne op mod Danmarks Statistiks flyttetal for kommunerne tilbage til 1981.

Udbredelsen alene er værd at kende. Over 95 procent af kommunerne har en hjemmeside til potentielle tilflyttere. Næsten 75 procent har ansatte, hvis opgave det er at besvare spørgsmål fra folk, der overvejer at flytte til kommunen. Kun tre kommuner, Hjørring, Ringkøbing-Skjern og Skive, havde sat alle seks indsatser i gang.

Hvad de fandt

Konklusionen står sådan her i rapporten:

"Tilflytningen i de kommuner, hvor man har ansat bosætningskonsulenter og har tilflytterhuse, er større end i de kommuner, hvor man ikke har disse indsatser. Det modsatte gør sig gældende for de kommuner, hvor man har iværksat markedsføringskampagner, og hvor man deltager i jobmesser mv., her ses der ikke en positiv sammenhæng med tilflytning i de pågældende kommuner. For så vidt angår hjemmesider, kan der ikke ses nogen klar sammenhæng med tilflytning eller forskelle mellem kommunerne."

Læst langsomt siger den tre ting. Et menneske og en konkret bolig hænger sammen med højere tilflytning. Kampagner og messer gør ikke. Hjemmesider kan man ikke sige noget om.

Tallene bag konsulent-delen: 11 yderkommuner havde en bosætningskonsulent, 3 havde ingen. De 11 havde en større andel tilflyttere. For landkommunerne var billedet anderledes, og det er værd at holde fast i, at effekten altså viser sig tydeligst der, hvor udfordringen er størst.

Der er et fund mere, som er ubehageligt for alle, der sælger bosætningsindsatser. Blandt landkommunerne havde de fem med flest indsatser, altså fem til seks ad gangen, en lavere andel tilflyttere end de syv med kun én eller to. Flere indsatser gav ikke flere tilflyttere. Tendensen gik snarere den anden vej.

Forbeholdene, som rapporten selv tager

Det ville være uredeligt at bruge fundet som et bevis. Forskerne skriver det selv, og de skriver det klart:

"De anvendte data kan dog ikke entydigt sige noget om, hvorvidt der er effekt af bosætningstiltag. Fravær af sammenhænge mellem tilflytning og de nævnte indsatser er således ikke nødvendigvis udtryk for, at de ikke virker. Derudover afdækker undersøgelsen ikke, om tilflyttere ville have bosat sig uanset indsatser."

Tallene er beskrivende data. Ingen har målt en effekt. Man ved ikke, hvornår de enkelte kommuner satte deres indsatser i gang, så man kan ikke se et før og et efter. Og årsagsretningen kan lige så godt vende den anden vej: en kommune, der taber befolkning, har en grund til at sætte fem indsatser i gang, mens en kommune i medvind ikke behøver. Så finder man flest indsatser der, hvor det går værst, uden at indsatserne er skyld i noget som helst.

Rapporten noterer også, at kommunerne kun i begrænset omfang har evalueret deres egne indsatser, blandt andet fordi indsatserne bliver lukket ned og startet op igen, når den politiske opbakning skifter. Der findes altså ikke et bedre datagrundlag at holde det op mod.

Hvorfor jeg alligevel bygger hjemmesider

Min konklusion hviler på fire ting, og jeg skriver dem hellere ned end at lade som om fundet ikke findes.

Det, der blev målt, var kommunale sider. Undersøgelsen ser på kommunernes egne tilflyttersider, altså "flyt til kommunen"-sider. Geomatics analyse fra 2016 sammenlignede danske bosætningskampagner og fandt, at de knap nok kunne skelnes fra hinanden: natur, plads og fællesskab, overalt. Nørgaards eget arbejde fra 2009 peger samme vej. En kommuneside skal tale for alle byerne i kommunen på én gang og ender med ikke at sige noget om nogen af dem. Det er præcis derfor, jeg bygger en side per by for lokalrådet og ikke en samlet kommuneside. Om den forskel er nok, har ingen afgjort, heller ikke mig.

Det, der virkede, var et menneske og en konkret mulighed. Bosætningskonsulent og tilflytterbolig. Begge dele har det til fælles, at der er nogen i den anden ende, og at der er noget håndgribeligt at sige ja til. Det passer med, hvad Nørgaard skrev i Altinget i august 2025: sociale relationer og stedbundne kvaliteter afgjorde folks valg af sted. Kommunens kommunikation gjorde det ikke.

En hjemmeside er ikke et tiltrækningsredskab i sig selv. Den er der, hvor en, der allerede overvejer jer, kan tjekke, om byen lever. Findes der en forening, der passer til mig? Er der en skole? Hvem tager telefonen, hvis jeg ringer? Det er kontrol af en beslutning, folk allerede er i gang med at træffe, og den slags fanger man ikke i en sammenligning på tværs af kommuner.

Og så er der fastholdelsen. Nørgaards tidligere arbejde for Statens Byggeforskningsinstitut viser, at næsten hver fjerde tilflytter til en yderkommune havde forladt kommunen igen året efter. 2022-rapporten konstaterer, at kommunerne stadig lægger hovedparten af deres arbejde i at tiltrække og byde velkommen, og at fastholdelse "grundlæggende ikke anses som en særlig indsats". Det er dér, tilflytterne bliver tabt, og det er ikke et kommunikationsproblem.

Hvad et lokalråd bør gøre med det

• Køb ikke en hjemmeside alene. Hvis ingen tager telefonen, og ingen kommer forbi med en kurv, har I købt den del, forskningen ikke kan vise virker. Mennesket først, eller mennesket samtidig.
• Lad være med at sprede jer over seks indsatser. De landkommuner med flest indsatser klarede sig dårligst. En indsats, der bliver holdt i live i fem år, slår sandsynligvis fem, der bliver startet og lukket.
• Vær konkret frem for attraktiv. Et hus, en ledig grund, en plads i en forening, et navn og et telefonnummer. Det var den type indsats, der hang sammen med tilflytning.
• Mål på noget. Rapporten viser, at kommunerne næsten ikke evaluerer. Det er en lav overligger at komme over. Tæl henvendelser og tæl, hvor mange der stadig bor der efter to år.

Hvad det betyder for det, jeg sælger

Jeg lover ikke, at en hjemmeside skaffer jer tilflyttere. Det kan jeg ikke, og den bedste tilgængelige forskning kan heller ikke. Det, jeg laver, er at sørge for, at I er til at finde for dem, der allerede overvejer jer, og at der er en struktur omkring modtagelsen, så folk ikke flytter igen efter et år. Den del hviler på forskning, der peger ret entydigt.

Hvis et lokalråd spørger mig, om de skal bruge deres første 20.000 kroner på en hjemmeside eller på at få en velkomstordning til at fungere med rigtige mennesker, siger jeg velkomstordningen. Hjemmesiden er nemmere at sælge. Den anden virker bedre.

Kilder: Nørgaard, H., Egsgaard-Pedersen, A., Andersen, H. T. & Sørensen, E. S. (2022). Kommunale indsatser for at tiltrække tilflyttere til land- og yderkommuner. BUILD Rapport 2022:07, Aalborg Universitet. Helle Nørgaard, "Flyttestrømmen går begge veje", Altinget, 6. august 2025. Nørgaard, H. m.fl. (2010). Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier, SBi.